Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Hverdagen

Vores hverdag i Vuggestuen

 

Kl. 6.45 - 8.00: Vi starter fælles

Dagen starter med fælles åbning i alrummet, hvor børnene på tværs af stuerne mødes i en tryg atmosfære med tid til at sige godmorgen og skabe en blid overgang fra hjem til vuggestue.

Vi serverer havregrød og knækbrød med smør frem til kl. 7.30.

Kl. 8.00 - 9.00: Stuetid

Fra kl. 8 fordeler vi os på stuerne. Her er der tid til individuel leg og aktiviteter.

Kl. 9.00 - 9.30: Morgensamling og formiddagsfrugt på stuerne

Stuerne holder morgensamling, hvor der bl.a. synges navnesang. Det er en stund fyldt med glæde og fællesskab.

Kl. 9.30 - 10.30: Pædagogisk Aktivitet

Stuerne deler børnene op i mindre grupper og laver pædagogiske aktiviteter, der stimulerer børnenes nysgerrighed og udvikler færdigheder. Det kan være alt fra kreative udfoldelser til motoriske lege.

Kl. 10.30 - 11.30: Frokost

Vi sidder i små grupper når vi spiser, for at opnå ro og nærvær under måltidet.

Kl. 11.30 - 14.00: Sovetid og Oppestue

Børnene sover mellem kl. 11.30 og 14.00. 

De mindste børn der sover to gange på en dag, er samlet på oppestuen mellem kl. 12 og 14. Personalet skaber rolige rammer for en rolig oppestue, der giver plads til de mindste børn i vuggestuen. 

Kl. 14.00 - 14.30: Eftermiddagsmad

Dagen fortsætter med eftermiddagsmad, hvor børnene får påfyldt energi til eftermiddagens leg og aktiviteter.

Kl. 14.30: Leg og på gensyn

Efter maden er der tid til leg, hvor børnene kan udforske legezoner, deltage i aktiviteter.

 

Pædagogisk aktivitet

I løbet af formiddagen går vi i gang med de pædagogiske aktiviteter. På alle stuer arbejdes der ud fra temaer og aktivitetsplaner for henholdsvis den pågældende måned eller uge. Det er en del af vores pædagogik i dagligdagen i Junglen, at vi både arbejder ud fra fastlagte og spontant opståede aktiviteter.

Det er vigtigt for os at skabe rum for de spontane øjeblikke, hvor vi følger børnenes interesser.

Vi laver både aktiviteter stuevis samt på tværs af huset. Vi søger, med vores pædagogiske aktiviteter som det fælles tredje, at have relationen i fokus og skabe gode fællesskaber mellem børn og voksne.

 

Middagsluren

De fleste børn i vuggestuen sover efter alder og behov 1 til 2 gange om dagen.

Børn under 2 år sover i barnevogne/krybber og børn på 2 år og derover sover på madrasser indenfor efter sundhedsstyrelsens anbefaling om fastspændning i seler. 

DukkeBarn hviler sigCykelturLarve på bladBarn bagerBørn leger